Tilmeld dig som ledig den første ledige dag. Du kan tilmelde dig digitalt via www.jobnet.dk. Hvis du bruger denne mulighed skal du være opmærksom på, at du skal printe en kvittering for tilmelding ud. Dvs. at du skal enten være i nærheden af en printer eller have en e-mail adresse for at kunne få en kvittering.
Du kan også tilmelde dig ved personlig henvendelse hos jobcenteret i din kommune eller hos din a-kasse. Du behøver ikke have modtaget din fyreseddel for at tilmelde dig som arbejdsløs. Du skal udfylde en ledighedserklæring og et dagpengekort. Dette sker via a-kassens selvbetjening i menuen foroven på hjemmesiden. For at komme igang med at bruge selvbetjening, skal du have en pinkode - denne kan du rekvirere samme sted. Du skal herefter gøre dit CV tilgængeligt. Du kan også gøre dette fra www.jobnet.dk. Har du ikke oprettet et CV, skal du inden 3 uger oprette et CV på www.jobnet.dk. Du kan evt. læse vejledningen om CV andetsteds på hjemmesiden.
Henvend dig personligt i a-kassen i åbningstiden – inden en uge efter du er tilmeldt som ledig. Du kan også henvende dig som arbejdsløs til a-kassen via posten, men du skal være opmærksom på, at der kan være vejledning som skal foregå ved en personlig samtale, inden der kan udbetales dagpenge. Hvis der mangler oplysninger, vil du blive kontaktet af a-kassen. Hvis du indsender papirerne – så send dem i god tid. I a-kassen skal du medbringe eller indsende:
Fyresedlen og/eller oplysninger om årsagen til arbejdsophør,
Medbring meget gerne en lommebog el. lign, der kan hjælpe dig til at opgøre dit fravær (fri, ferie, sygdom, vejrlig o. lign.),
Hvis du er digitalt tilmeldt – kvittering for tilmelding,